Fodring forebyggelse og behandling
foto taget ca 1 år efter hesten havde været forfangen. Man ser tydeligt hvordan lamellerne er skredet fra hinanden.
Velkommen til vores hjemmeside
Da jeg selv har haft en forfangen hest, har jeg ledt over alt efter gode råd og vejledninger med hensyn til behandling, forebyggelse og ikke mindst fodring. Nu har jeg endeligt fået mig en del viden om sygdommen, og da jeg ved der er mange som jeg,  der har oplevet, det, at stå med en forfangen hest og ikke vide hvor man skal begynde og slutte, vil jeg dele ud af min viden omkring dette emne.

 Forfangenhed er en sygdom der invaliderer mange heste og ponyer. Sygdommen er endnu ikke klarlagt i alle detaljer.
Forfangenhed er en kompleks lidelse, der kan udløses af mange  indre og ydre faktorer og som muligvis blot er et symptom på en række underliggende sygdomstilstande.

 Forfangenhed kan give alvorlige skader i hestens hov. Hvor hovben og hovkapsel normalt er samlet i en stærk binding, kan denne binding svækkes af forfangenheden og hovben og hovkapsel kan løsne sig fra hinanden. Hovbenet kan roterer eller synke ned mod sålen.
 Ved milde tilfælde af forfangenhed er det ikke sikkert hovbenet roterer eller synker.

 Ved sværere tilfælde synker eller roterer hovbenet med spidsen ned mod strålespidsen og hovbenet kan borer  sig ud gennem sålen. I værste tilfælde kan hovben løsne sig så meget at hovkapslen kan falde af.

Prognosen vuderes af en dyrlæge, der vuderer ud fra hvornår hovbenet stabiliserer sig, og hvordan hesten har det generelt under sygdomsforløbet. 
Det er vigtigt at hesten kan smertelindres til  et rimeligt niveau. Endeligt kikkes der på hvor store skader der er sket i hovene.

 Man ved endnu ikke helt hvad det er der sker når en hest bliver forfangen, men man kalkulerer med to teorier. Den ene bygger på at det er de nedbrydende enzymer matrixmetalloproteinaserne der bliver overaktiveret . Det vil sige at nedbrydningen af lameller sker hurtigere end opbygningen under forfangenheden. 
 Den anden teori bygger på at blodgennemstrømningen i hovvævet forringes pga. blodpropper og væskeophobninger, hvor ved der opstår vævsdød i lamellerne, hvilket får hovbenet til at løsne sig fra hovkapslen.

Begge teorier er underbygget af videnskabelige forsøg.