Jeg hedder Birthe, er uddannet sygehjælper og har arbejdet i plejen og i psykiatrien i mere end 30 år. Jeg har en masse interesser bla. syr jeg patchwork, hvilket I kan se et udpluk af på min hjemmeside 123hjemmesideflygerskreativeside.dk . Desuden arbejder jeg stort set med  alle kreative fag .  Jeg  er også en sand læsehest.

 Jeg elsker dyr,og har fra jeg var 7 år redet og haft mine egne heste Ringo og Flamme. Ringo nåede en alder af 35 år han fik en svær kolik og måtte aflives. Flamme blev 28 år og blev en morgen fundet død i sin boks. Når jeg tænker tilbage mindes jeg med glæde de mange dejlige oplevelser jeg havde sammen med dem. 

Jeg er opvokset på en gård, og  vi havde mange forskellige dyr, bla. marsvin, kaniner, katte, hunde, køer, heste høns geder, og kalkuner, ænder og gæs. Det er vel ikke så underligt at jeg idag elsker og vier mit liv til dyrene.

 Jeg begyndte at interessere mig for Shæferhunde, og købte en dejlig hanhun der hed Jacco, og med tiden udviklede det sig til at jeg fik en kennel med schæferhunde. Jeg har trænet brugsprøver samt gået på udstillinger og har end da også været  hvalpetræner i kreds 23 i Slagelse. 

 Ind imellem blev der tid til lidt håndarbejde og jeg blev grebet af at spinde og strikke af angorauld. Og da der findes mange forskellige farver i angora uld, måtte jeg jo have en kanin i hver farve, så det blev hurtigt til en hel farm med kaniner.

Sideløbende har jeg dyrket en masse sport især kampsport karate judo og jujitsu. Batminton og håndbold var også med på listen.

 Dette var mit liv i mange år, et spændende liv i kontakt med en masse dejlige mennesker og dyr, men det stoppede pludseligt. Som ved et lyn fra en klar himmel blev jeg ramt af en svær minigitis, og jeg mistede alt i mit liv. Min førlighed, mit arbejde, og min sport.  Et år gik med at arbejde mig op fra gulvet til at stå på benene og prøve at finde balancen. Alt hvad jeg havde kunnet før skulle genindlæres. En banal ting som at cykle, I drømmer ikke om hvor mange gange jeg stod på hovedet i grøften, men jeg var stædig og fik det lært.
Stille og roligt arbejdede jeg mig op og fik mit gamle job tilbage. Men noget var sket jeg var blevet en anden person. Og når jeg tænker tilbage på alt det jeg har haft gang i, tænker jeg på om jeg egentlig på noget tidspunkt har kunnet været til stede i noget af det ?  Efter min sygdom var jeg tvunget til at have fokus og være nærværende og til stede i alt hvad jeg skulle foretage mig ellers gik det galt. 
Når jeg kikker tilbage på mit liv gennem årene har det været et utroligt spændende liv, med fuld fart på.
Det var selvfølgelig det rigtige liv for mig, indtil en eller anden stak en kæp i hjulet og jeg slog min kolbøtte.

Idag lever jeg et helt andet liv, med nærhed og med en væren til stede i nuet, en væren, som har åbnet mine øjne for en helt ny måde at forholde mig til livet og andre mennesker på.
Jeg er nu klar over at det var på dette tidspunkt,  min spirituelle rejse begyndte, og det er her Chirocco og Olfert kommer ind i mit liv. 
 
Jeg skulle træne balance og det er jo godt at ride. Jeg fandt også ud af, at kunsten at ride, også var noget der skulle genindlæres. Kan I forestille Jer mig på en Ox araberhingst 4 år  og utilredet. ......nej det kunne jeg heller ikke, så jeg fik en anden til at tage sig af tilridningen. Hvilket jeg har beskrevet i historien om Chirocco.

 Det blev igennem Chirocco jeg opdagede at jeg kunne noget med mine hænder. Jeg havde egentligt aldrig tænkt over det før, kun ved jeg ,at jeg helt fra barn har kunnet få syge dyr raske, og alle syge dyr jeg rørte med mine hænder blev raske. om det så var fugle med brækkede vinger eller en lille pattegris der var for svag til at die, en mus der var blevet bidt af en kat. Syge katte syge hunde. Jeg ved ikke hvad jeg gjorde ved dem foruden at give dem al min kærlighed . Min far sagde tit til mig når han så mig komme slæbende med et stakkels dyr jeg havde fundet ,, nå så går Birthe redehjerte igang igen og så lo han lidt, men med al respekt. 

Chirocco fik som sagt overskåret sin akillesene, kun 1/5 af senen var tilbage. Dyrlægen ville aflive ham, det var for svær en skade til at den kunne hele op. Jeg tikkede og bad om at få lov til at passe og pleje ham. Meget modvilligt fik jeg lov og det skulle følges tæt af dyrlægen.

I starten var benet meget ømt og hævet, og det var svært at få lov til at rører ved det. Jeg trak et par småture hver dag for at holde benet igang så det ikke låste. Jeg begyndte så småt at få lov til at massere med et infrarødaparart, som ville fremme blodcirkulationen omkring senen. Jeg masserede restitutionsvæske ind i benet, også for at øge blodomløbet.
 
Den første scanning af senen viste bare et sort hul, der var ingen sene at se, blot en streng der holdt senen sammen. Dyrlæge Bjarne rystede på hovedet og så opgivende ud og sage at han ikke troede på at det ville lykkedes.

Vi tog en dag ad gangen og hver dag masserede jeg og trak tur med Chirocco, og for hver dag, gik det en smule bedre. Efter 3 mdr ville Bjarne scanne igen og han troede ikke sine egne øjne, senen var helet op, hvilket Bjarne aldrig før havde oplevet ske på så kort tid. Jeg vil lige kort fortælle at Chirocco var frisk igen efter 1/2 år , uden men,  men restituerede dog et års tid.

Det viste sig at Chirocco og jeg gennem det svære halve år, hvor vi hver på sin måde led, ( Chirocco på det fysiske plan og jeg på det mere følelseladede. ),  byggede et utroligt samhørighedsforhold op, og jeg fandt ud af, allerede der, hvor lærenem Chirocco var. Han stod med åben mund og tog selv bidet, hver gang jeg kom for at række vores vanlige tur x mange om dagen.