Med hjerte og vilje er der vej.
Intet andet i min verden er så smukt, som at se min araberhingst galoperer af sted, som vindens konge med vejende man og hale, for så pludseligt at stoppe op, stejle og med sine fægtende forben, markerer sin status.
Jeg har redet siden jeg var 7 år. Folk sagde jeg var bidt af en gal hest.
Da jeg blev 11 år fik jeg min egen hest, en frederiksborghingsteplag jeg kaldte flamme. Var jeg ikke bidt af en gal hest, så blev jeg det i bogstaveligste forstand, for den både bed og sparkede. Det blev en krig der stod på i 10 år og det på både godt og ondt. At vi begge slap med livet i behold, var kun et mirakel.
Der kom nye tider, jeg fandt mig en kæreste og som det jo ofte går, gled hesten lidt i baggrunden. Men ønsket om at få en araberhingst, blev mit drømmemål. Jeg vidste bare ikke at jeg skulle igennem et rent helvede, før jeg fik en ridehest. Et rent helvede der ingen ende ville tage, før jeg lærte en masse dejlige hestefolk at kende. Det er til ære for dem jeg skriver og hermed også Chiroccos og min hjerteligste tak til dem, fordi de hjalp og gjorde det muligt for os at få et lykkeligt hesteliv sammen.
Efter en svær menigitis, blev det en realitet at jeg skulle træne min ballance og begyndte derfor at ride igen. Jeg valgte så at købe min egen hest, og det blev så min drømmehingst.
Chirocco blev min drømmehingst, han traskede simpelt hen ind i mit hjerte med trasko på, hvilket han også gjorde hos alle han var i berøring med under sit lange sygdomsforløb.
Til ridningen startede og Chirocco kaldtes ´´en lysende stjerne`` Pludseligt begyndte alle ulykkerne at hagle ned. Chirocco blev halt i sit venstre bagben og en dyrlæge blev tilkaldt. Det var Berner Olsen fra Sneslev dyrehospital. Han satte hurtigt diagnose på , det var en fibersprængning i venstre rygmuskel. Og med den diagnose stoppede til ridningen promte, og der kom 5 lange svære år, med skader og genoptræning, for den ene ulykke kommer jo sjældent alene.
En aften da jeg skulle have Chirocco på stald, kom han ikke galoperende som han plejede at gøre ved min fløjten. Noget skulle da også vise sig at være rivende galt. Chirocco stod i det fjerneste hjørne på tre ben i en kæmpe blodpøl. Det var mørk og jeg kunne umiddelbart ikke se hvad der var sket. Mens jeg løb efter forbindinger, maneder der sig de frygteligste billeder frem for mig, jeg frygtede at benet var brækket og så for mig min elskede hest blive aflivet. Det var næsten ikke til at holde ud at tænke på, og hvordan jeg egentlig fik mig samlet til at tilkalde en dyrlæge ved jeg dårligt.
Det var Jesper fra Snertinge dyrehospital der havde vagten og han konstaterede at akillesenen var overskåret i højre bagben, kun 1/5 af senen var tilbage.Jesper syede såret sammen og Chirocco fik smertestillende og antibiotika. Jeg fik at vide at det var en meget svær skade og jeg skulle vide at der var meget små chancer for at Chirocco blev rask igen.
Der gik et par dage før Chirocco kunne støtte på benet. Efter en tid kom Dyrlæge Bjarne ud for at scanne benet igen, og det så meget slemt ud. Der var ingen sene og Bjarne havde aldrig set så svær en seneskade før. Jeg frygtede det værste, tænk hvis han forlangte min elskede hest aflivet. Vi blev enige om at give Chirocco en chance, mod at jeg selvfølgelig gjorde mig det klart, at det var et kæmpe arbejde jeg indlod mig på. Chirocco skulle trækkes mange gange om dagen og det ville tage lang tid inden Chirocco blev rask igen og prognosen ville være svær at sige noget om.
Dagene gik, der var både fremgang, tilbagegang, op og nedture, men vi kæmpede vores kamp. Efter ca 3 mdr. blev benet scannet igen. Bjarne og jeg ville knapt tro vores egne øjne. Senen var næsten helet op, kun små mørke pletter i strukturen vidnede om at der havde været en skade. Der blev sprøjtet noget ledvæske ind i senen for at fremskynde den sidste del af ophelingen. Efter 1/2 År var det ikke en hest jeg havde for enden af rebet, men en tikkende bombe. Og efter yderligere 1/2 års restituering kunne vi starte på træningen igen.
Jeg kontaktede Ditte der bor i Jægerspris. Ditte der er dygtig til at træne heste blev så Chiroccos nye træner.
Ditte begyndte at køre Chirocco op i køreliner for at bygge rygmuskler på ham. Men Chirocco blev hurtigt halt, og begyndte at spænde i sine rygmuskler, og sidde på ham kunne man heller ikke. Chirocco begyndte at bukke og vise ubehag, han kikkede om på højre side og svang hovedet op på ryggen, for at vise os, at det var der det gjorde ondt. Jeg besluttede at få ham ordentligt udredt hos en dyrlæge, og jeg kontaktede dyrlægerne i Sneslev, som jeg havde god erfaring med.
Dyrlæge Linus blev Chiroccos behandler. Efter afprøvning af sadel, stod det helt klart at vi havde et sadel problem, men det forklarede jo ikke Ciroccos halthed. Så efter en ridetur, longering og diverse bøjeprøver blev der rettet fokus på ryggen, hvor vi måtte konstaterer at min hest lignede en hugorm hen ad ryggen. 3 lændehvirvler var gledet ud og sad forskudt af hinanden, og en scanning viste, at der ingen rygmuskel var i højre side, og den skulle opbygges. Chirocco fik lagt en blokade og vi skulle så hjem og træne. Af mange grunde kom træningen ikke til at forløbe efter planen, og Chirocco blev halt igen. Der blev taget røngten af torntappene for at udelukke sammenvoksninger, men de var ok. Chirocco fik atter lagt en blokade og så hjem og træne igen ,,,,,men ak det holdt kun et par dage så var den gal igen. Alternativet var nu at der blev givet smertestillende og hvirvlerne blev manipuleret på plads igen og at der så skulle rides, helst i skov hvor det var muligt at få ham redet frem. Der var så lige det problem at jeg stod med en utilredet hingst og jeg selv var ingen ørn i en sadel, så også her måtte et nyt alternativ findes. Linus foreslog at få ham på et vandløbebånd for at få trænet rygmusklerne. Jeg blev henvist til Sandie på Healthy Horsecenter i Kirkehyllinge. Jeg var lidt skæptisk ved tanken om at min Chirocco pludselig skulle overlades til andre jeg ikke kendte. Men jeg skulle en måned efter sande at det var det bedste der var sket for Chirocco og mig. Efter en måned i vandløbebåndet var Chiroccos ryg blevet så stærk at han kunne tilrides hvilket Sandie også hjalp mig med.
Glæden var stor men kort da jeg for første gang skulle ride min hest, for aldrig så snart jeg var kommet på nakken af ham , begyndte han at bukke.
Det var sadlen der var gledet og mens jeg prøvede at få den på plads blev Chirocco utålmodig, og jeg måtte endnu engang konstatere at jeg havde et sadelproblem.
Jeg kontaktede Susanne der har Mustang og købte en bomløs sadel og der har ikke siden været problemer.
Nu går Chirocco frisk og frejdigt afsted, som vindens konge og med alt det han har været igennem må han da også føle sig som kongen over alle konger.
Vores første ridetur alene, var i en skov der gik ned mod stranden. Og da stranden og havet pludseligt lå foran os, holdt mit hjerte næsten op med at slå. Det var en så ubeskrivelig lykkelig og dejlig følelse der gennemstrømmede mig. Siddende på min elskede hest, var det som om en port åbnede sig ind til en helt ny verden. I fem år havde jeg kun håbet og drømmen at klynge mig til. Men ved et mirakel fik jeg min ridehest og glæder mig til alle de dejlige rideoplevelser vi nu sammen skal have.
Skal der sættes tal på, sniger det sig op på ca 40000,00 kr Men jeg gjorde det igen, hvis alternativet ville være at slagte min hest, for der findes ingen større lykke end når det lykkes. Folk sagde til mig at jeg skulle lade Chirocco slagte, for jeg kunne jo få mange gode rideheste for det, det ville koste mig at få Chirocco rask. Og der var jo ingen garanti for at jeg nogen sinde kom til at ride på ham. ........Om jeg så blev tilbudt en af verdens bedste heste ville jeg takke nej, for det ville jo aldrig blive Chirocco og det er Chirocco jeg elsker og brænder for at ride på.
Slutteligt vil jeg sende dyrlægerne mine bedste tanker. Og takke Jer af hele mit hjerte for Jeres ekspertise, der har gjort det muligt for mig, at få Chirocco som ridehest. Jeg tror at Chirocco også traskede ind i Jeres hjerter med trasko på. Og jeg har på fornemmelsen at det også for Linus endte som en hjertesag.
Også en stor tak til Ditte, der har lært mig utroligt meget om horsemanship og ridning. Og ikke mindst tak for din kærlige omsorg af Chirocco. Chirocco og jeg nød hvert et øjeblik sammen med dig og vi vil aldrig glemme dig og alt det du har gjort for os.
Sandie på Healthy Horsecenter også en stor tak til dig for dit engagemet og det store arbejde du har bistået med. Mit første indtryk, da jeg kom kørende med min hest og så de store træfolde så langt øjet stragte, var, at her ville min hest få det godt og jeg var tryg ved at aflevere Chirocco her. Jeg ved også med din ekspertise og store kærlighed til heste, vil du hjælpe mange ulykkelige skæbner på ret køl igen. Jeg kan varmt anbefale dig til dem der har heste med skader , hvilket Chirocco er et godt og levende bevis for. Jeg vil ønske dig held og lykke med dit arbejde på Healthy Horsecenter og alt godt frem over. Det varmer mit hjerte, at vide at du også hjælper andre heste, så de ikke i en al for tidlig alder ender i et slagtehus.
Tænker på, hvis ikke skæbnen havde været sådan, havde jeg jo aldrig lært alle Jer dejlige hestefolk at kende. Jeg tror der er en mening med det. Meningen er at nå til folks hestehjerter og fortælle at der også er alternativer for jeres elskede heste.
Og til alle hestefolk,,, pas godt på Jer selv og jeres heste.
Vi hører altid om hvor galt det kan gå med skadede heste, men i mit tilfælde skinner solen igen. Takket være de mennesker der vier deres liv, og af hele deres hjerte brænder for at hjælpe vores syge dyr.
fortsættes.
Jeg vil skrive lidt om hvilke stærke bånd der har knyttet Chirocco og mig sammen. Fortælle om en tænkene hest, og hvordan han viser sin taknemmelighed til mig,,,, Han vil gå igennem ild og vand for mig. Læs om mine spændende oplevelser med en hest der forstår menneskesprog. Prøv at sige til din hest den skal række tunge af dig. Spørg den om den er en patteunge og se den ryste på hovedet. Be den om et knus og den lægger hovedet op på din skulder. Spørg om den er mors skat og se at den nikker ja. Be den om at vise dig bisserne og den trækker læberne op og viser dig hele striben af tænder. Be den neje og danse for dig. Stejle og vise sin power . løbe ved siden af dig og lave gadedrengehop. Stå med løftet ben når man kommer rund med hovrenseren. Se den gabe med tungen ud af munden og med rullende øjne når du spørger om den er søvnig. jeg kan blive ved . Jeg vil hurtigst muligt få lavet vidioklip så I kan se ham .